europass

Have time for a quick survey?

We want to provide you with the best experience, so your feedback is very valuable to us. All you need to do is answer 5 simple questions

Takes 3 minutes

or

Beskyttelse af dine personoplysninger i Europass

Beskyttelse af dine personoplysninger har høj prioritet for Europass. Europass vil aldrig dele, sælge eller bruge dine personlige oplysninger fra din Europass-profil. Du bestemmer, hvem du deler dem med, og hvor længe.

Hvordan bruger Europass dine personoplysninger?

Europass bruger oplysningerne i din profil til at analysere dine færdigheder og foreslå dig interessante job og kurser. Du kan altid vælge at lukke disse Europass-funktioner.

Europass indsamler anonymiserede statistikker (f.eks. hvor mange besøgende, der er registreret i Europass) og tendenser (f.eks. om Europass-brugere har digitale færdigheder på et højt niveau).Dine personoplysninger vil aldrig blive brugt i denne proces.

Du kan til enhver tid slette hele eller dele af din Europass-profil, så du har altid fuld kontrol med dine personoplysninger.

Når du gemmer data i Europass-profilen

Din Europass-profil er dit personlige onlineværktøj til at administrere alle oplysninger om dine færdigheder, kvalifikationer og erfaringer. Du kan angive personoplysninger i din profil og gemme filer (f.eks. CV'er og eksamensbeviser) i dit Europass-bibliotek.

Undlad at gemme data i Europass, som kan virke upassende eller stødende, eller som indeholder følsomme personoplysninger (f.eks. om din sundhed).

Når du deler data fra Europass-profilen

Europass vil aldrig dele din profil eller dine filer uden dit samtykke. Du kan selv dele links til din Europass-profil og dine filer (f.eks. CV'er og eksamensbeviser) fra dit Europass-bibliotek med arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og andre, hvis du ønsker det.

Sørg altid for at kende identiteten af den, du deler dine informationer med.

Og vær opmærksom på, at nogle modtagere, navnlig uden for EU, ikke er forpligtet til at overholde databeskyttelseskravene.

Få mere information

Europass er et gratis værktøj udviklet af EU-Kommissionen til brug for folk, der vil arbejde og uddanne sig i Europa. Du kan kontakte Europass, hvis du har spørgsmål om, hvordan du skal håndtere dine personoplysninger.

Du kan læse den officielle erklæring om databeskyttelse for Europass, hvor du også finder kontaktoplysningerne for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.